Forskellen på hotel og hostel

difference between hotel and hostelEt hotel ved de fleste godt hvad er, men ofte hører man også om begrebet ‘hostel’. Det kan være, når man surfer rundt på nettet efter et sted at bo på ferien, eller det kan være måske være, når man ser en reklame i fjernsynet for en hotelsøgemaskine. I alle fald kan det måske være svært at finde ud af, hvad et hostel egentlig er, og hvad forskellen er i forhold til et ganske almindeligt hotel. Den nemme forklaring er, at et hostel er et vandrehjem. De fleste kender godt vandrehjem fra Danmark, men i udlandet bruger man gerne udtrykket ‘hostel’, og det kan da også godt tages i brug herhjemme.

Et hostel er som regel billigere end et hotel. Så den første forskel at tage i betragtning er helt klart prisen. Et hostel kan for mange være et rigtig godt alternativ, hvis man gerne vil bo lidt billigt under sit ophold. Men man skal også huske på, at man naturligvis får, hvad man betaler for. Så hvis man indlogerer sig selv på et hostel, skal man ikke forvente det store serviceniveau, som man vil gøre på et hotel. Et hostel kan være en god mulighed for unge mennesker, der vil rejse rundt i verden og opleve en masse ting. Det kan også være en fin mulighed for familien, som ikke har noget i mod at skulle lave mad selv.

På et hostel er der som regel flere forskellige typer af indkvarteringer. Den billigste mulighed er ofte at bo i en sovesal, hvor der er plads til 6-8 personer. Her deler man naturligvis alle faciliteter med de andre logerende, men man kan også ofte betale lidt flere penge og derefter få et privat værelse. Den mulighed minder lidt mere om et hotel, hvor man har sit eget sted at sove, og hvor man ikke skal dele badeværelse og toilet med fremmede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *